Børnefestival 2014

Kom til stor Undervands Børnefestival denne weekend

Tag hele familien med til årets arrangement for børn og barnlige sjæle søndag den 7. september, når RemisenBrande og Brande Børnehave, Åhaven, Børnehuset, Vibereden, Uhrskoven og Tumlehøj gentager succesen og i fællesskab indbyder til Undervands Børnefestival 2014.

Oplev RemisenBrande forvandlet til en spændende verden under vandoverfladen med havfruer, hvalfisk og mystiske havdyr. Rid på "søheste", bliv malet som en nemofisk og skab bølger med din egen krop i den mystiske lagune m.m. 

Efter åbningsshowet åbner de sjove aktiviteter, og Muddi og Salamidrengeneslutter dagen af med en forrygende koncert.

Køb forfriskninger i børnehavernes boder og støt således det daglige arbejde i institutionerne, da overskuddet fra salget går ubeskåret til børnehaverne.

Program:

12.00: Velkomst og åbning af Børnefestival 2014

12.30: Boderne og de forskellige aktiviteter åbner

14.00: Koncert med Muddi & Salamidrengene

15.00: Afslutning

 

Pris: Voksne: 100 kr., Børn: 80 kr.

(Forældre og børn i de medvirkende børnehaver samt i dagplejen får rabat ved køb via institutionen. Flyers bliver omdelt).

Arrangør: Brande Børnehave, Åhaven, Børnehuset, Vibereden, Tumlehøj, Uhrskoven & RemisenBrande

Arrangementet er åbent for alle børnefamilier - også udover de medvirkende børnehaver