Arrangementet blev afholdt d. 24 april, 2014
Der blev sat der fokus på kreativitet, innovation og entreprenørskab for børn og unge i kommunen. Der var en stor Projektmesse og Bæredygtighedslaboratorium i anledning af Forskningens Døgn, og man kunne også opleve Entreprenørskabsskolens store Innova Prisuddeling. Skoler og ungdomsuddannelser havde i samarbejde med erhvervslivet gennem flere måneder arbejdet med og søgt løsninger på problemstillinger under temaet ”Bæredygtighed i Ikast-Brande kommune” som en del af Forskningens døgn 2014. Arrangementet markerede afslutningen på projektet i form af en STOR PROJEKTMESSE & BÆREDYGTIGHEDSLABORATORIUM.
10.00 – 12.00 kunne man opleve det ene af de kommunale fyrtårne - Entreprenørskabsskolen – lyse. Her blev InnovaPrisen for fjerde gang uddelt til 4 ud af 12 nominerede entreprenante projekter i Ikast-Brande Kommune. Mere end 500 børn og voksne var tilmeldt arrangementet.
Programmet for arrangementet så således ud:
9.30: Velkomst i teatersalen v. Annette Mosegaard & Introduktion til dagens program v. konferencier Ruben Søltoft
10.00 - 12.00: Den store Projektmesse & det store Bæredygtighedslaboratorium åbner i foyeren v. Kemishow Århus Universitet
10.00 - 12.00: Innovaprisen uddeles i festsalen
10.15: Forskningsoplæg i teatersalen v. Associate Professor Jessica Aschemann-Witzel fra Århus Universitet om hvad Bæredygtighed er
11.15: Stand-up show med Ruben Søltoft
12.00: Afslutning
Som en del af Projektmessen kunne man besøge forskellige stande, som præsenterede de medvirkende virksomheder i Forskningens Døgn 2014 samt de medvirkende elevers projektresultater.
Se galleri nedenfor.