Maria Montell

Vi fik en fantastisk start på det nye program for efteråret 2018. Totalt udsolgt og folk på venteliste. Det kan man kun blive glad af.
Den næste kunstner på programmet, håber vi også rigtig mange har lyst til at opleve for første gang i RemisenBrande. Vi glæder os meget til at byde Maria velkommen.

Maria Montell besøger RemisenBrande fredag den 31. aug. kl. 20.00 hvor hun bl.a. præsenterer numre fra sit nye album “Soy Maria”

Maria Montell er igen sprunget ud med nye danske popsange om kærligheden til livet og om alt det der er mellem himmel og jord. Det nye album “Soy Maria” udkom april 2018 og to singler med tilhørende video er udsendt - den seneste med Kim Bodnia i hovedrollen.

En ny dag
Det nye album er lige præcis en rejse set igennem en kvindes øjne, der har oplevet lidt af hvert i livet. Det nye album er, som man bedst kender Maria – en blanding af pop, folk, bossa nova og jazz krydret med et lille stænk af 70’er retro. Titelsangen ”En ny dag” har samtidig været albummets først single udspil, og har i en periode været den mest spillede sang på P5. Videoen har allerede langt over 50.000 visninger.

Lisa Ekdahl
Maria Montell har udgivet ikke mindre end 8 albums som solist og sangskriver. Sange og pophits som ”Jeg er her for dig”, ”Sådan er det hver gang”, ”Svært at være gudinde”, ”Kys mig op til himlen”, ”Her er gude godt at være”. Maria har en særlig forkærlighed for bossa nova som smitter af på de fleste af hendes sange. Det er ikke tilfældigt at mange kalder Maria Montell for det danske svar på Lisa Ekdahl. På scenen har hun musikerne:
Guitar: Hannibal Gustafsson, Vibrafon: Carsten Skov, Bas: Bastian Sjelberg og på Trommer: Henrik Holst Hansen

Billetter kan købes på:
www.brandebilletten.dk – RemisenBrandes kontor – Tlf.: 97 18 09 09 – Ikast Bibliotek – Visitherning.