Per Pallesen - Osse li´ på en studs

UDSAT TIL EFTERÅRET 2021
NY DATO - DEN 28. SEPTEMBER 2021 KL. 19.30
Alle købte billetter er gyldige på den nye dato.

Den 28. september 2021 kl. 19.30
Unummererede siddepladser
Varighed: 19.30 - 21.30 inkl. kaffepause

Kom til foredrag med Per Pallesen i RemisenBrande!

Osse li´ på en studs - mit eventyrlige liv!

Per Pallesen er landskendt som den opblæste tjener Boldt fra Matador eller som Mathiesen med blotterkittel og hinkestensbriller og udødelige ydtryk som "osse li' på en studs" og "what do you have in your tæjsk today". Ligeså kendt er han som den ene halvdel af én af de største succes´er i dansk underholdning Pallesen & Pilmark for slet ikke at tale om Hjørring Revyen, Dansk Naturgas og Nørrebro Teater. Navnet er Per Pallesen.

Med over 200 teaterstykker, 75 instruktioner, 70 revyer og 1600 optrædener på tv og i radioen er det svært på kort spalteplads at opsummere, hvad Per Pallesen gennem sin imponerende karriere har oplevet. Men giv Pallesen muligheden for selv at fortælle, så vil han tryllebinde publikum med sit underholdende, tankevækkende og humoristiske foredrag. Her vil Per Pallesen ærligt fortælle om et langt liv i dansk underholdning, hvor han altid har kunne vælge fra øverste hylde, og altid valgt arbejdet til - også på bekostning af familien. Foredraget er et unikt indblik i dansk teater fra Dirch til store musicals, fra Sommer i Tyrol til Mathiesen, og et blik ind bag det røde scenetæppe.

Foredraget byder på masser af fortællinger fra et eventyrligt sceneliv og anekdoter om elskede (og ikke-elskede) skuespiller-kolleger. Der har været flest lyse stunder i Per Pallesens liv, men et langt liv har naturligvis også budt på svære perioder - også det fortæller Pallesen ærligt om.

Foredrag

Ikon for Tidspunkt

Ny Dato: Tirsdag d. 28. sep. 2021 - kl. 19:30

Ikon for pris

Entré 150,00,- (+ billetgebyr 10,00,-)