Svalholm præsenterer “Ultima”

Onsdag den 30. jan. - torsdag den 31. jan. kl. 20.00

"Ultima" er et solo- og ensemble værk som udfolder et specifikt kunstnerisk udtryk af autentisk kraft og skrøbelighed bundet ind i ældre kroppe, sind og sansninger. Forestillingen opføres af en stor gruppe mennesker alle over 60 år.
"Ultima" er andet værk i en dansetriologi over temaet aldring. Forestillingen tager helt konkret fat i det latinske ord ultimas betydning, og stiller skarpt på aspekter af den menneskelige eksistens.

Ultima præsenteres som startskuddet til projekt ”Gentænk aldring”, der er et kultur- og sundhedsinitiativ i Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern Kommuner, hvor ældre borgere deltager i en række workshops, som resulterer i produktionen af en ny forestilling i juni 2019. De ældre medvirkende fra forestillingen ”Ultima” deltager i nogle af de intensive workshops, der afholdes med seniorer i Ikast-Brande Kommune.

Varighed: 50 min. + efterflg. artist talk

Link til ULTIMA-teaser: http://svalholm.dk/ultima.aspx