Kaare Norge

Onsdag den 28. november 2018 kl. 20.00

Kaare Norge er Danmarks nok mest kendte og anerkendte klassiske guitarvirtuos
Med sit solospil har han nu igennem flere årtier tryllebundet publikum, høj som lav i alle aldre. Dette har gjort Kaare Norge til en eftertragtet instrumentalist, som mestrer at spænde sit repertoire fra de helt store komponister som Bach, Mozart, Chopin, til de mere folkelige melodier fra nær og fjern, over til de store populære navne som The Beatles og Led Zeppelin, for bare at nævne nogle få eksempler.
På repertoiret i år er bl.a.: Bach, Chopin, Carl Nielsen, Evert Taube, nordiske folkemelodier, The Beatles og ikke mindst Kaare Norge.