Historien

loco-1

I 1909 barslede Jernbanekommisionen med idéen om at føre jernbanen igennem Give, Brande og Herning. I 1912 blev bygningen af banen påbegyndt, og den 1. januar 1914 var man klar til at modtage det første tog i Brande.

Samtidig med etableringen af jernbanen påbegyndte man i 1913 bygningen af Remisen. Den blev bygget med 8 spor, senere blev den udvidet til 14 spor.

Remisen var stedet, hvor lokomotiverne var opstaldet og repareret. Der var altid liv i remisen med 14 lokomotiver under damp, og med at holde gang i reservelokomotivet, så det kunne rykke ud i tilfælde af sammenbrud på ét af lokomotiverne. Endvidere skulle der altid være et lokomotiv parat til at rykke ud med hjælpe- og ambulance beredskabet, som fandtes i remisen helt frem til midt i 50'erne. Der var tale om en ambulancevogn med operationsstue og det hele.

I begyndelsen af 40'erne da der for alvor kom gang i brunkulsbrydningen, kom der rigtig gang i remisen og hele det liv, der udspillede sig omkring jernbanen i Brande. Det blev en meget travl periode med åbningen af lejerne i Søby og omkring Brande. Man åbnede sidespor til Gejlbjerg, i det hele taget medførte brunkullene en enorm aktivitet på Brande Station og i den øvrige del af byen.

På et tidspunkt var der over 200 kørende lokomotiverpersonale i Brande, dertil kom ca. 80 mand i remisen. Desuden var der et stort togpersonale på stationen, så i den periode var der omkring 500 ansatte hos DSB i Brande.

Som nævnt var der liv i remisen døgnet rundt, men i disse år var det særlig hektisk. Et eller flere lokomotiver var altid under forberedelse. Lokomotivfyrbøderne forberedte fyret, smurte alle maskinens bevægelige dele. Han skulle samtidig efterse beholdningen af kul, vand, olie og sand.

Remisen i Brande var i mange år hjemsted for en lang række damplokomotiver, men fra midt i 50'erne begyndte DSB at nedtrappe brugen af disse lokomotiver. Det sidste damplokomotiv i køreplanen, kørte i 1969. Et par år efter krigen kom der stagnation i brunkulsproduktionen, og langsomt forsvandt aktiviteterne i forbindelse med remisen. I perioden fra 1949 til 1971 kom der således ingen nye lokomotivfolk til Brande, der var lutter afgang.

I 1971 blev remisen lukket, dog havde en rangermaskine stadig hjemme her. Den fik lov til at blive nogle år, men lidt efter lidt ebbede aktiviteterne helt ud. Dermed var en spændende æra i DSB's og Brandes historie slut. Men efter restaureringen kommer den gamle remise atter til at danne rammen om en ny og ganske anderledes æra i Brandes historie.