Trio Sussi & Leo

Forårets fest i RemisenBrande med Trio Sussi & Leo

Når Sussi & Leo atter besøger RemisenBrande fredag den 23. feb. kl. 20.00 er det med et nyt navn. I 2014 fik de nemlig følgeskab af trommeslageren Thomas Ehrenreich, og sidenhen har de 3 videreudviklet og forfinet deres unikke stil og ikke mindst underholdt et
forrygende antal mennesker lige siden.

”Det er der ikke andre, der gør”
Mangt og meget er de blevet kaldt, - men aldrig kedelige. Der er nemlig altid
fest og farver over feltet, når Trio Sussi & Leo går på scenen.
Hermed en oplagt mulighed for en hyggelig sjov fredag aften. Trioen spiller ikke mindre end 3 x 45 minutter. Tag dine venner, familie eller naboen under armen.. Køb billet inkl. natmad, så du kan forsyne dig med frikadeller, kold kartoffelsalat, rødbeder og rugbrød i pausen mellem 2. og 3. sæt.
Trioen underholder med alle de kendte sange, som publikum elsker at synge med på. Det er alt lige fra ”Smoke on the Water” og til ”Sikke en fest”.

Grisetryner og march-tromme
Thomas har bidraget til det i forvejen underholdende show med mange gakkede indslag, hans slogan er ”Det er der ikke andre, der gør”. Det er der noget om, for nu optræder trioen med en full size kæphest, grisetryner, og march-tromme bare for at nævne et par af indslagene.
Før var Sussi & Leos slogan ”Sussi & Leo - Så er der fest”. Nu er det blevet til, ”Trio Sussi & Leo. Det er der ikke andre der gør, men der er stadig fest”.

Billetter kan købes på:
www.brandebilletten.dk – RemisenBrandes kontor – Tlf.: 97 18 09 09 – Ikast Bibliotek – Visitherning.