Anders Agger - Indefra

Dette efterår kan publikum opleve Anders Agger helt tæt på, når den prisbelønnede DR-journalist gæster Remisen med foredraget: Indefra

Et skarpt, åbenhjertigt og tankevækkende foredrag om mennesker, tv og de historier, der sætter sig fast. Gennem mere end 25 år har Anders Agger markeret sig som en af Danmarks mest særlige og respekterede tv-fortællere.

Han har med serien "INDEFRA med Anders Agger" vendt op og ned på normal-begreberne, når han skildrer alt fra hjemløse kvinder omkring Reden i Aarhus, over varetægtsfængslede i Vestre Fængsel - til en tæt, fordomsfri beskrivelse af unge med psykiske problemer. Sideløbende har Anders Agger gennem mange sæsoner fastholdt sit samarbejde med tv-kokken Anne Hjernøe. Sammen har de Anne & Anders-programmerne forsøgt at gøre verden mindre, når de har spejlet danskheden, fra Afrika og til Mellemøsten - på deres antropologiske tv-rejse i bedste sendetid søndag aften.

Anders Agger debuterede med dokumentaren "Heavy Agger, 14 år senere" tilbage i 1999, om en klike unge, heavy rock-unge i Thy, som han siden har genbesøgt, og fik sit egentlige gennembrud på tv med serien "Sømanden & Juristen" fra et hospice i Vestjylland.

Han har modtaget en stribe priser for sit arbejde, senest Landsforeningens SINDs samfundspris og Det Danske Folkesundheds folkesundspris i 2024. I 2021 modtog han Modersmålsprisen - og har desuden udgivet bogen "Kærlighed" med fotografen Mingo Nørager.

Publikum kan samtidig se frem til klip fra programmerne, personlige fortællinger og et ærligt indblik i mekanismerne bag tv-branchen, fortalt med den særlige nærværende stil, som har gjort Anders Agger til en stemme, mange føler, de kender.

anders agger

 

Nummererede siddepladser
Remisen er åben en time før, foredraget starter
Foredraget er uden pause
Købte drikkevarer i Remisen, må gerne medbringes i salen
Kørestolspladser kan kun bookes via tlf. 9718 0909

Foredrag

Ikon for Tidspunkt

Onsdag d. 18. nov. 2026 - kl. 19:30

Ikon for pris

ENTRÉ 350,- (+ BILLETGEBYR 15,-)
(ORDREGEBYR 10,-)