Opera i Midten - Børneforestilling

Lukket arrangement for de lokaler skoler.

Baseret på Elsa Beskows børnebøger

TANTERNE

En pianist, tre operasangere og puddelhunden Prik (hånddukke) bringer de gamle børne-bøger af Elsa Beskow til live i en nyskabende og hyggelig opera for børn helt ned til 3 år.


Børnene bliver inddraget med spørgsmål undervejs og får evt. lov selv at stille spørgsmål bagefter – inden for til enhver tid gældende corona-rammer selvfølgelig.
Tre professionelle operasangere har sammen skrevet danske tekster til en række sange og arier fra den klassiske sanglitteratur med afsæt i musikkens oprindelige budskab. På scenen knyttes musik, replikker og tre vidt forskellige karakterer sammen til en underholdende scenisk fortælling, mens kostumer og rekvisitter er med til at bringe os 150 år tilbage i tiden.
Musikken i forestillingen spænder fra barokken over klassik og romantik til nyere tysk Liedkunst og operettegenren. Man hører små bidder af et bredt udvalg af klassisk musik, der hele tiden understøtter handlingen på scenen. De Tre Tanter bruger humor i musikken, og præsenterer de tre stemmer både solistisk og sammen i duetter og terzetter.
Der er en del bevægelse i forestillingen: Dans, løb, klatring på stol, fald og meget mere. Dette gør, at fortællingen aldrig står stille, og det gør forestillingen velegnet for selv de mindste.


Find dem på facebook: De Tre Tanter.

Koncert

Ikon for Tidspunkt

Fredag d. 26. maj. 2023 - kl. 12:00

Ikon for pris