Unmack - den enestående sangskriver og frontmand i Love Shop live i Remisen

Remisen præsenterer:

UNMACK

Som frontmand i Love Shop har Jens Unmack gennem årtier skrevet sig ind i dansk musikhistorie med sange som Copenhagen Dreaming, Love Goes On Forever og En Nat Bliver Det Sommer – sange, der stadig lever stærkt hos publikum i dag.

Når Jens Unmack til efteråret træder ind på scenen i Remisen, bliver det første gang nogensinde, publikum kan opleve ham i de særlige rammer midt i Brande. Og det føles næsten som et møde, der burde være sket for længe siden. Remisens rå atmosfære og intime koncertoplevelser passer perfekt til Jens Unmacks univers af storbyromantik, melankoli, poesi og store melodier.

I Remisen bliver der plads til både historierne mellem sangene og de øjeblikke, hvor musikken samler hele rummet. Det bliver intenst, nærværende og med den særlige nerve, som Jens Unmack altid har mestret. En koncert for dem, der elsker stærke tekster og musik, der bliver hængende længe efter sidste sang.

 

UNMACK I REMISEN 2026

 

Nummererede siddepladser
Remisen er åben en time før, koncerten starter
Koncerten er uden pause
REMISEN HAR fri parkering
Kørestolspladser kan kun bookes via tlf. 9718 0909

Koncert

Ikon for Tidspunkt

Fredag d. 2. okt. 2026 - kl. 20:00

Ikon for pris

ENTRÉ 275,- (+ BILLETGEBYR 15,-)
(ORDREGEBYR 10,-)