KANDIS

Nummererede siddepladser
Torsdag d. 23. februar kl. 20.00
Remisen åbner kl. 19.00
Doors kl. 19.30

KANDIS

KANDIS er i 2022 mere aktuelle end nogensinde før. I løbet af efteråret 2021 har KANDIS haft premiere på deres biograffilm ”Kandis for Livet”, som har fået fantastiske 5-stjernede anmeldelser overalt i den skrevne danske presse og med over 70 solgte sale i de danske biografer, er filmen en kæmpe succes og en stor oplevelse for den store fanskare, som følger KANDIS. Det har ligeledes givet KANDIS mange gange landsdækkende TV-optræden på både DR TV og TV2 i 2021, hvor de har optrådt med bl.a. soundtracket fra filmen og nogle af deres mange andre store hits.


KANDIS er ligeledes aktuelle med deres nyeste album KANDIS 21, som blev udgivet i november måned 2021. Om dette album fortæller Johnny Hansen: ”Det har været som at gå fra ”asken til ilden” – efter en lang periode uden koncerter og livejobs på grund af corona, har vi virkelig fået travlt. Der er hen over sensommeren væltet ind med livejobs – både med Kandis men også solojobs.

Der har ophobet sig et stort behov for at komme ud og blive underholdt, og det er vi jo rigtig glade for. Samtidig har jeg skulle være med i processen omkring vores nye biograffilm, hvor der bl.a. er lavet rigtig meget promotion i hele landet. Men der er heldigvis også blevet tid til at lave vores årlige CD-udgivelse – og det er jeg rigtig glad for”. Kandis 21 indeholder 15 nye Kandis-hit med helt samme mix og sammensætning som vi kender fra de traditionelle nye Kandis udgivelser. Alle sange med dansevenlig nerve og sjæl, som skaber glæde – også til en hver fest. Tracklisten er følgende: Mit Navn I Din Ring• Junk Food• Cold Hawaii• Hvordan Sku ́ Jeg •Juanita• Just As Certain As The Sun• Lev Dit Liv• Skagens Solopgang• Vinterbaderne• A Hard Days Night• Sammen Med Dig m.fl.

Med alle disse positive ting tager Danmarks populæreste danseorkester KANDIS i 2022 hul på endnu en sæson. For 33. år i træk kører tour bussen rundt i det ganske land for at underholde ved diverse hal arrangementer og hoteller, kroer mv. i hele vinter og efterårs perioden. Hele forårssæsonen og sommeren er det de store markedsfester og byfester der står for tur med besøg af KANDIS. Indimellem er der også udenlandske arrangører i både Sverige og Tyskland, som sender bud efter Danmarks populæreste orkester.

Alle steder tegner der sig det samme billede med udsolgte huse og mange begejstrede fans, som nyder KANDIS’ populære musik og som gør folk glade. Derfor kan man roligt sige, at KANDIS lever op til deres motto om at ”være rejsende i livsglæde”. Så pas på for KANDIS’ musik og smittende livsglæde er noget man kan blive musikalsk afhængig af, fest og glæde bliver man heldigvis aldrig træt af og det er KANDIS den bedste musikalske garant for.

Koncert

Ikon for Tidspunkt

Torsdag d. 23. feb. 2023 - kl. 20:00

Ikon for pris

300,- (+ BILLETGEBYR 10,-)