Kalles World Tour - Street Art i Remisen 2023

⚡️ Velkommen til Street Art i Remisen 2023 ⚡️

I weekenden d. 24. - 25. juni bliver Remisens arealer både ude og inde fyldt med kunst, livemusik, workshops, mad, drikke, fed stemning og meget mere.

Lørdag d. 24. juni står den på et livsbekræftende, rablende, forrygende, lattervækkende, kreativt, befriende og anderledes One Man Show med høj hastighed i overhalingsbanen.

Lørdag d. 24. juni kl. 11.00-12.00
Ved Remisens forplads v. drejeskiven
Underholdning for alle aldre
Gratis

Kalles World Tour

Kom gratis til Street Art i Remisen, hvor Kalle spiller 'koncert' på Remisens forplads. Det er ren velsignelse og healing af sjælen for publikum.

Kalle Mathiesen er “The Pope of Power”.

Det eneste man kan være sikker på, når Kalles World Tour står for underholdningen er, at man ikke kan være sikker på noget som helst. Kalle Mathiesen er uddannet trommeslager ved Rytmisk Musikkonservatorium og har skabt sit One Man Show ud fra devisen, at ”Der er musik i alt og alt er musik”.

Bevæbnet med loopstation, trommesæt, bas, balloner, pivedyr, ridderhjelm, boremaskine og omtrent alle mulige tænkelige genstande, der kan lave lyd og en god portion selvironi, serverer Kalle Mathiesen musikalsk underholdning i verdensklasse, og det er ikke en overdrivelse – tværtimod.

Kalle har underholdt børn og forældre overalt i Danmark og i det meste af verden med sit morsomme, intelligente og meget musikalske show. Derudover har han lavet Radio Weekendsax på Radio24/7, og er kendt fra TV: So Ein Ding, Natholdet og Kalles Danmarks Tour på Ramasjang.

Kalle Mathiesen blev desuden skandinavisk mester i loopstation i 2013. En maskine der optager og gengiver lyde, som kan inkorporeres i musikken. Kalle har det som sit mål at optræde i alle lande i verden, og han er godt på vej både som gademusikant og under mere ordnede forhold.

KALLELUJAH

Underholdning

Ikon for Tidspunkt

Lørdag d. 24. jun. 2023 - kl. 11:00

Ikon for pris

GRATIS